Velkommen til den tværfaglige sammenslutning Ligevægt


Den 6. maj 2020 blev den tværfaglige sammenslutning Ligevægt stiftet.

Vi er en gruppe forskere og klinikere, som på forskellig vis beskæftiger os med krop, vægt og sundhed. Vi vil gerne invitere til en tværfaglig gentænkning af den måde, vi traditionelt har forstået og mødt vægt på i sundhedsvæsenet og i samfundet generelt. Baggrunden er en erkendelse af de alvorlige begrænsninger og risici, der er ved at lade vægt tage en central placering i samfundet og i sundhedssystemet.

Her på siden kan du læse baggrunden for og formålet med vores sammenslutning og se vores første positionspapir. Du kan møde stifterne, følge med i bidrag fra Ligevægt i sundhedsdebatten og melde dig ind i vores netværk.

rasmus-150x150.jpg

Rasmus Køster-Rasmussen

Læge i almen praksis, ph.d. i vægtudvikling Rasmus Køster-Rasmussen (talsperson)

Lene Meyer

Psykolog med speciale i spiseforstyrrelser, ph.d. i BED/tvangsoverspisning Lene Meyer (talsperson)

iger_foto.jpg

Inger Bols

Klinisk diætist, speciale i vægtneutral sundhed & intuitiv spisning med ACT, Inger Bols (initiativtager og talsperson)

Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen

Lektor i teologi med speciale i eksistens, ph.d. Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen (talsperson)

Lene Bull Christiansen

Lektor i kulturstudier med speciale i krop, køn og magt, ph.d. Lene Bull Christiansen (talsperson)

Lars Henrik Larsen

Lektor i fysioterapi, næstformand i Dansk Selskab for Fysioterapi, Lars Henrik Larsen (talsperson)

Formålet med sammenslutningen Ligevægt er at samle forskere og klinikere fra forskellige fagområder, som er parate til at gentænke opfattelsen af og omgangen med vægt i sundhedsvæsenet og i samfundet generelt.

Vægt har med hele menneskelivet at gøre, men undersøgelsen af vægt har været domineret af det medicinske perspektiv og forestillingen om, at vægttab for tykke mennesker er en forudsætning for sundhed.

Vi ønsker at ændre omgangen med vægt ud fra et bredt tværfagligt perspektiv, der blandt andet inkluderer medicin, psykologi, kostvejledning, fysioterapi, kulturforskning og teologi. Hent positionspapir #1 her.

Bliv del af Ligevægt - en tværfaglig sammenslutning

Bliv del af sammenslutningen Ligevægt på Facebook, LinkedIn og Instagram.
Her kan du komme i kontakt med andre fagfolk med interesse for at gentænke vægt og sundhed.

Du kan følge med i drøftelser og videndeling og oprette events (fx meetups eller faglige seminarer).

Du kan invitere til debatter om specifikke fænomener, dilemmaer, tvivl og paradokser inden for feltet krop, vægt og sundhed.

Du kan også gøre opmærksom på konkrete interventioner og initiativer, som afprøves fx i det regionale sundhedsvæsen, i det nære sundhedsvæsen i kommunerne eller andre instanser, der arbejder med krop, vægt og sundhed.